Indhold

 

Forside

 

Nyheder

 

Kalender

 

Galleri

 

Discipliner

 

Profil

 

MMS-teams

 

Sponsorlinks

 

Links

 

SMS Service

 

 

 

Regional rally

I regional rally indgår der hastighedsprøver, som ligner dem, der bliver kørt i DM rally, blot ikke så lange og svære. Det gælder om at gennemføre prøven på kortest mulig tid, og her er gennemsnits- hastigheden væsentlig større end i klubrally. Regional rally kan betragtes som træning til DM rally.

Rute og hastighedsprøver beskrives i en rutebog. Der er afsat nøjagtig tid, til at gennemkøre løbet. At disse køretider overholdes, kontrolleres af tidskontroller ved pauser og før hver prøve.

Der køres også her med to mand i bilen. I mellem prøverne er det 2. kørerens opgave at mandskabet følger ruten og overholder køretiderne mellem tidskontrollerne. På hastighedsprøverne bruger 2. køreren noterne til at forberede køreren på, hvad der venter forude på prøven.

Der afvikles også rally, som består af kun en hastighedsprøve, som køres flere gange.

De vil typisk hedde rallysprint eller rallyshow, og det er den mest publikumsvenlige gren af rallysporten.

Der køres på en rundbane, gerne med vekslende underlag, og der er flere vogne på banen ad gangen. Der køres som regel udskilningsheat og finale, og der kan være to mand i bilen. De fleste betragter rallysprint som en god mulighed for at vise sponsorer og publikum, hvad de kan.

Tillægsregler beskriver afviklingen af løbet

I regional rally kan løbslederen vælge at lave en lille udgave af et DM rally, eller tilpasse sit arrangement efter de forhold der er mest hensigtsmæssigt.

Der kan være forskel på om deltagerne får udleveret et sæt sikkerhedsnoter, samt mulighed for at gennemkøre hastighedsprøverne inden løbets start.

Der kan tillades service af bilerne på faste servicepladser.

Hvor foregår det

Regional rally afholdes jævnligt af de lokale klubber overalt i landet.

Hvordan kommer jeg i gang

For at kunne komme ud og køre regional rally, skal man først have bevist, at man har styr over bilen.

Det kan man gøre ved at have gennemført mindst 4 åbne klubrally indenfor et år.

Eller man kan få sin licens ved at have bevist sine evner på en rallyskole. Der findes rallyskoler i både Danmark, Sverige, England og Norge, som er godkendt af rallyudvalget.

Endelig er det på lempelige vilkår muligt at få en licens, der kun er gældende for 2. køreren.

Krav til personlig udrustning

Der stilles krav om at der anvendes brandhæmmende køredragt en godkendt styrthjelm

Krav til køretøjet

Kravene til køretøjets sikkerhedsudrustning er ret omfattende, såsom nødhjælpspakke, ildsluknings- system, 4 kg pulverslukker, FIA godkendte seler af min. 4-punkttypen, advarselstrekant, seleknive, FIA godkendte sæder og godkendt sikkerhedsbur.

 

Menu discipliner

 

Klubrally

Regional rally

DM Rally